Se de 10 nyeste ordforklaringer.
Alfabetisk oversigt over samtlige ordforklaringer.
Skift til mørkt tema ǀ Skift til lyst tema
Udtryk fra middelalderen. Mange tror, der er tale om et skib på havet, eftersom sømænd i gamle dage var kendt for at kunne gå til andre våde varer end vand (se også vandtætte skotter). Men det er nu ikke tilfældet. Der er tale om skibet i en kirke.
Da den sorte pest (også kendt som den sorte død) kom til Danmark midt i 1300-tallet og dræbte cirka halvdelen af befolkningen, mistede mange troen på Gud. Kirken måtte derfor indføre mere populære tiltag for at vinde dem tilbage, og et af tiltagene var servering af gratis øl i kirkeskibet efter gudstjenesten.
Det var dog kun præsterne i nogle kirker, som tillod denne løssluppenhed. Andre strammede i stedet op og blev fanatisk religiøse, de forklarede de mange dødsfald med Guds straf for befolkningens skørlevned og ugudelighed, og de forbandede de løsslupne præster og kirker.
For befolkningen stod valget derfor mellem at besøge kirker, der bød på "torden og lynild" eller "skål i skibet", som det hed sig dengang.
Bemærk, stavemåden var ikke ens i hele landet. I Jylland og store dele af det vestlige Sjælland sagde man i stedet "skål i skivet".
Om billedet: Billedet findes i Toggenburg-biblen, der blev udgivet i 1411. Ophavsret: Ukendt kunstner, public domain.
ordforklaring.dk hjælper med at udrydde misforståelser, når det gælder ord, ordsprog og vendinger.
Man kan ganske vist købe flere udmærkede ordbøger med forklaringer på alskens ord og vendinger, men dels koster den slags bøger mange penge, og dels er forklaringerne ikke altid rigtige. Det kan man hurtigt konstatere, hvis man slår samme ord eller udtryk op i en af de dyre bøger og på ordforklaring.dk.
Du kan læse endnu mere om ordforklaring.dk.
Læs om cookies og privatlivspolitik.
Der er lagt megen tid og omhu ind i de forskellige ordforklaringer. Skulle du alligevel finde en fejl, er du velkommen til at give os besked herom. Skriv også gerne, hvis du savner en eller flere ordforklaringer på siden. Du kan skrive til webmester@ordforklaring.dk.