ordforklaring.dk

Vi bruger ikke cookies

ordforklaring.dk bruger ikke cookies og indsamler ikke personlige oplysninger om dig. Men brug gerne lidt tid til at læse resten af denne side, den kan måske hjælpe dig med information om betydningen af cookies (de er ikke farlige), og om tjenester som vitterligt kan indsamle en masse personlige oplysninger om dig, uden du måske er opmærksom på det.

Det vil sige, vi bruger en enkelt funktionel cookie, hvis du vælger at skifte mellem lyst og mørkt tema. Skiftet vil sætte en cookie, så dit valg huskes.

Cookies er ikke farlige!

Nu skulle man tro, at cookies er farlige, når loven kræver, at stort set alle hjemmesider skal genere dig med at skulle acceptere cookies. Det er dog ikke tilfældet. Politikerne, og desværre også nogle medier, har meget lidt forståelse for de virkelige farer for privatlivets fred og personlige oplysninger. Cookies kan kun en meget lille brøkdel af det som apps på din mobiltelefon kan, og som Facebook, Google og visse andre tjenester kan. Mere om det i afsnittet De virkelige farer.

Det tekniske

En cookie er en lille tekstfil, som placeres på din computer af et websted. Kun webstedet selv kan aflæse cookien, og det kan kun placere oplysninger i den, som det i forvejen kender. Cookien kan altså på ingen måde stjæle oplysninger fra dig. Hvis webstedet ikke kender dit navn og adresse, så kan det altså ikke placere oplysning herom i cookien.

Webstedet kan se din IP-adresse. Det er nødvendigt for at vide, hvilken computer der har bedt om at se en webside, så webstedet kan sende siden til dig. IP-adressen giver ikke webstedet adgang til personlige oplysninger. Webstedet kan dog slå IP-adressen op i en database og se, hvem der ejer IP-adressen. Dermed kan det se, hvem din internetudbyder er. Det kan også se, hvilket land internetudbyderen befinder sig i. Dermed kan webstedet fx se, om du sidder i Danmark eller i Thailand. Det er derfor, du kan risikere at blive præsenteret for danske reklamer på en amerikansk webside.

I nogle tilfælde fortæller internetudbyderen, hvilken internetcentral den pågældende IP-adresse hører til. I de tilfælde kan annoncøren se, hvilken større by du befinder dig i eller i nærheden af. Det er derfor, du nogle gange kan få vist annoncer, der henviser til en dansk by. Det er typisk dating-annoncer, der lokker med kærester i nærheden af Næstved, Ålborg, eller hvad der nu er den nærmeste større by. Dette er det nærmeste en tilfældig annoncør kan stedfæste din computer - som én ud af mange tusinde.

Har du selv givet webstedet oplysninger, kan det gemme det i cookien, det kan fx være en forretning, der gemmer dit navn og adresse til dit næste besøg. De fleste forretninger vil dog i stedet vælge at gemme oplysningerne hos sig selv og så indlæse dem, når du logger dig ind på webstedet.

Cookies og annoncer

Annoncører bruger typisk cookies til at genkende en computer og i nogle tilfælde til at spore computeren over flere forskellige websteder. Det kan de gøre, fordi annoncen reelt ikke hentes fra det besøgte websteds webserver. I stedet hentes annoncen fra annoncørens webserver.

Så hvis websted A, B og C alle har annoncer fra en bestemt annoncør, kan annoncøren placere og aflæse sine egne cookies, når du besøger de tre websteder. Webstederne selv kan ikke aflæse annoncørens cookies, og annoncøren kan ikke aflæse webstederne cookies. Annoncøren kan gemme oplysninger om, hvilke annoncer du tidligere har fået vist, og de kan så vælge at vise dig den samme annonce som sidst eller en anden annonce.

Det mest problematiske ved annoncørers brug af cookies er, at de kan følge dig rundt på forskellige sider, som de leverer annoncer til. De kan så lave en profil af dig med oplysninger om, hvilke sider du besøger, hvilke annoncer du har fået vist, og hvilke annoncer du har klikket på. Bemærk, at 'dig' altså ikke er dig, det er blot en bestemt computer, som befinder sig i nærheden af en eller anden storby. De har ikke dit navn, din adresse eller andre personlige oplysninger om dig.

Det er muligt at slå cookies fra i din browser eller få dem slettet, når du lukker browseren, men det betyder, at du også mister de fordele, som cookies giver dig.

Fordele ved cookies

Mens den farlige side af cookies er minimal, så er der flere meget positive sider ved dem. Cookies kan bruges til automatisk login på et websted, fx en dating-side, et forum eller en blog. De kan også bruges til at huske dine indstillinger på et websted, og hvad du har puttet i indkøbsvognen på et websted. Og så kan de selvfølgelig også bruges til at huske, at du ikke skal have vist den dumme cookie-advarsel, næste gang du besøger webstedet. Sletter du dine cookies, bliver alle de gemte logins, indstillinger og valg slettet, og du vil fx atter få vist cookie-boksen på stort set alle websteder.

Selv cookies fra annoncører har fordele. De hjælper annoncørerne med at placere annoncer, som er mere interessante for dig. Og de hjælper med at betale for de ellers gratis websteder. Kampen mod cookies har nemlig den bivirkning, at den underminerer økonomien på nettet.

Økonomien på nettet

Nogle annoncer giver webstedet penge, når du klikker på dem. Andre giver først penge, når du køber noget efter at have klikket på annoncen. Men ofte klikker man på en annonce for at læse mere, og man køber så først efter nogle dage. For at holde styr på den slags, gemmer købesiden en cookie på computeren, der fortæller, at du har klikket på annoncen, da du besøgte websted X. Vender du tilbage for at købe varen to dage efter, aflæses cookien, og websted X får så kommission for salget.

Men hvis du i mellemtiden har slettet cookien, får websted X ikke nogen kommission. For dig er der ingen forskel, du kommer til at betale samme pris for varen. Den kortsigtede sælger vil sikkert klappe i sine små hænder ved tanken om den sparede kommission, mens websted X får sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Sletter du cookies, hjælper du altså annoncøren med at spare penge på bekostning af det gratis websted. På sigt vil det have betydning for udbuddet af gratis websteder.

De virkelige farer

Mens cookies altså stort set er harmløse, og de positive sider langt overgår de negative sider, så er der meget større grund til betænkeligheder med hensyn til apps på mobiltelefoner. Men dem bekymrer politikerne sig ikke så meget for.

Mens en cookies blot kan genkende en computer, som står et eller andet sted i nærheden af en storby, så kan en app med lidt for mange tilladelser vide præcis hvor, du befinder dig. Med få meters nøjagtighed! Den kan se dit navn, din adresse, og hvor tit du ringer til eller besøger din mor/kæreste/elsker/arbejde. Appen kan se telefonnumre til alle dine venner og bekendte og aflæse eventuelle bemærkninger, du har skrevet om dem, ligesom den kan aflæse dine SMS'er. Den kan se, om du er på ferie, og den kan bruge mikrofon og kamera til at optage lyd og billede uden dit vidende. Og appens bagmænd kan sælge oplysningerne videre.

Nej, der er ingen overdrivelse i ovenstående!

Det er altså ikke cookies, du skal bekymre dig om, men de tilladelser, som apps kræver.

Din brug af forskellige sociale tjenester kan også afsløre lidt for meget om dig, omend ikke helt så meget som apps. Er du altid logget ind på fx Facebook, kan Facebook følge dig rundt på alle websteder, der benytter opkobling til Facebook. Og i modsætning til annoncørerne med deres cookies, så kan den sociale tjeneste parre oplysningerne med andre oplysninger om dig og dine venner.

Facebook og lignende tjenester behøver for øvrigt ikke at bruge cookies for at følge dig. Du er typisk logget ind på tjenesten hele tiden, så de kan løbende se og gemme oplysningerne direkte i deres eget system. Det er meget mere sikkert for dem end cookies, som du risikerer at slette. Den slags tjenester berøres derfor ikke af, at du sletter cookies, ligesom de kan følge dig, selvom du benytter forskellige computere/enheder.

Facebook

Med hensyn til Facebook, så er en Synes godt om-knap på et websted normalt nok til, at Facebook kan se, at du har besøgt den pågældende side. Nogle websteder har lavet en usynlig opkobling til Facebook – i stedet for en Synes godt om-knap, består opkoblingen af et usynligt billede.

Knappen eller det usynlige billede hentes fra Facebook på samme måde som annoncer hentes hos annoncører. Er du logget ind på Facebook, kan Facebook parre oplysningerne om besøgte sider med dig. Er du ikke logget ind, kan de blot se, at en bestemt computer har besøgt nogle bestemte sider med en Synes godt om-knap - ligesom annoncørerne kan med cookies.

Sådan fungerer det dog ikke med Synes godt om-knappen her på ordforklaring.dk. Den er kodet specielt, så den ikke er koblet op på Facebook. Det er først, hvis du synes godt om en side, at Facebook kan registrere dit besøg. Og i det tilfælde er det jo netop meningen, de skal kunne registrere dit besøg.

Google Analytics

Mange websteder bruger Google Analytics til at se, hvor mange besøgende de har, hvilke sider de ser, og til at få forskellige oplysninger om de besøgende. Hvis du ikke er logget ind på en Google-tjeneste, kan Google blot se din IP-adresse og de besøgte sider, ligesom annoncørerne kan med cookies. Men fordi så mange sider bruger Google Analytics, kan tjenesten opbygge en mere præcis profil af dig. Ikke med dit navn og adresse, men ud fra de besøgte websider kan de anslå dit køn, din aldersgruppe, din husstandsindtægt, og hvilke interesser du har.

Hvis du er logget ind på en Google-konto, kan Google desuden parre oplysningerne med de oplysninger, de har fra den konto, du er logget ind på. Det giver dem et endnu mere præcist billede af dig. Google giver dig en række muligheder for selv at begrænse, hvad der indsamles, ligesom du kan slette oplysninger. Læs om mulighederne i Googles privatlivspolitik, der også fortæller, hvad Google indsamler af oplysninger.

ordforklaring.dk bruger ikke Google Analytics. Jeg har lavet en hjemmelavet statistik for at kunne se, hvor mange besøgende der er, og hvilke sider der er de mest populære. Der gemmes ikke noget personhenførbart, og ingen andre har adgang til statistikken – lige med undtagelse af listen over de ti mest populære forklaringer på forsiden.