ordforklaring.dk

Gabestok

En lille, men kraftig trækæp, som blev brugt af tandlæger i gamle dage, inden man begyndte at bruge lokalbedøvelse. Det var typisk byens frisør eller læge, der også var byens tandlæge.

Gabestokken forhindrede patienten i at lukke munden, mens tandlægen stod med fingrene inde i munden for at trække de dårlige tænder ud eller for at prikke hul i en tandbyld – det var de eneste mulige behandlinger dengang. En udtrukken tand blev ofte erstattet af tandsmør, da kun de rige havde råd til at købe en tandprotese af porcelæn.

Gabestokken blev brugt helt op til starten af 1900-tallet. Den tyske læge Karl Koller fandt ganske vist ud af at benytte kokain som lokalbedøvelse allerede i 1859 i forbindelse med øjenoperationer, men der gik en del år, før brugen bredte sig til andre behandlinger, og før de lokale tandlæger fik adgang til metoden. Sidenhen har andre og bedre egnede stoffer erstattet kokainen som lokalbedøvelse.

Selvom man ikke længere bruger en gabestok til mennesker, kan den dog stadig være praktisk at have, som det kan ses på dette billede af en alligator med en gabestok:

Om billedet: Alligator med gabestok. Ophavsret: Chauncey Davis, frigivet under Creative Commons 2.0. Der er ændret lidt på billedet.