Se de 10 nyeste ordforklaringer.
Alfabetisk oversigt over samtlige ordforklaringer.
Skift til mørkt tema ǀ Skift til lyst tema
Fod i hose eller som fod i hose er et gammelt udtryk, der betyder, at noget kan deles med 12.
Både hose og fod er gamle måleenheder. En hose er 3,766242 meter lang og består af 12 fod, der således hver er 31,38535 centimeter. En fod består så af 12 tommer, der består af 12 linjer, der består af 12 skrupler (0,18 millimeter), hvilket var den korteste måleenhed, vi havde i gamle dage.
12-tals-systemet blev indført at den romerske kejser Augustus, der var født med 12 fingre. Systemet bredte sig så til andre lande i takt med det romerske riges udbredelse og indflydelse. 12-tals-systemet blev brugt i Danmark helt frem til starten af 1900-tallet, da en ny lov i 1907 indførte metersystemet og dermed 10-tals-systemet. I dag bruger stort set alle lande i verden metersystemet med undtagelse af bl.a. USA og til dels England, hvor man stadig kan støde på de gamle måleenheder fra romertiden, selvom meteren er indført som den officielle måleenhed.
Når man omtaler hoser i flertal, menes der kvadrathoser. Vi kender det fra udtrykket gøre sine hoser grønne. Her henviser hoser til jordstykker. Det var et tegn på velstand, når man gjorde sine hoser grønne - dyrkede græs på dem - i stedet for at være nødt til at bruge jorden som nyttehave med grøntsager.
Om billedet: Kejser Augustus, statuen står på museet Glyptothek i München. Ophavsret: Bibi Saint-Pol, frigivet som public domain.
ordforklaring.dk hjælper med at udrydde misforståelser, når det gælder ord, ordsprog og vendinger.
Man kan ganske vist købe flere udmærkede ordbøger med forklaringer på alskens ord og vendinger, men dels koster den slags bøger mange penge, og dels er forklaringerne ikke altid rigtige. Det kan man hurtigt konstatere, hvis man slår samme ord eller udtryk op i en af de dyre bøger og på ordforklaring.dk.
Du kan læse endnu mere om ordforklaring.dk.
Læs om cookies og privatlivspolitik.
Der er lagt megen tid og omhu ind i de forskellige ordforklaringer. Skulle du alligevel finde en fejl, er du velkommen til at give os besked herom. Skriv også gerne, hvis du savner en eller flere ordforklaringer på siden. Du kan skrive til webmester@ordforklaring.dk.